Sletterhøj Have befinder sig i de naturskønne omgivelser på Nakkehalvøen i Odsherred. Her regenererer vi et lille område af markens slettejord til frugtbar muld, hvor vi kan dyrke lækre og smagfulde grøntsager.

Vi er drevet af det nære, forbindelsen til jorden og til vores lokalområde, men også af de store ambitioner om at bidrage til et levende (fødevare)landskab.

Vi har fokus på at dyrke en bred variation af grøntsager og urter, og vi prøver gerne flere forskellige, og gamle, sorter af. Det vigtigste for os er smagen, men også sortens evne til at modstå de lokale forhold, den kan blive udsat for.

Vores metoder er håndholdte, sprøjtefrie og stærkt inspireret af permakulturen.

Vel mødt til vores første sæson!

/Stefan og Teresa